Biologisk nedbrydeligt og komposterbart er begreber, der anvendes til at beskrive nedbrydningen af organiske materialer i et bestemt miljø. Begge termer anvendes ofte til at beskrive miljøvenlige produkter. Udtrykket bionedbrydelig misbruges meget ofte i markedsføring og reklamer for produkter og materialer, der reelt ikke er miljøvenlige. Dette er grunden til, at vi hos BioBag oftere bruger udtrykket komposterbart, når vi skal beskrive vores produkter. Alle BioBags produkter er certificeret komposterbare af tredjepart.

Biologisk nedbrydeligt

Definitionen af biologisk nedbrydeligt er et materiale, som er i stand til at undergå anaerob eller aerob biologisk nedbrydning, hvilket fører til produktion af CO2, H2O, metan, biomasse og mineralske salte, afhængigt af de miljømæssige forhold i processen. En vigtig rolle i den biologiske nedbrydning spilles af mikroorganismer, der er til stede i miljøet og for det meste fodres med organisk affald. Men i modsætning til komposterbart betyder udtrykket biologisk nedbrydeligt meget lidt, da alt materiale er biologisk nedbrydeligt med tiden. Derfor er det meget vigtigt at præcisere det miljø, hvor den biologiske nedbrydning skal finde sted.

Komposterbart

Kompostering er den mikrobielle nedbrydningsproces for organisk affald med henblik på at producere kompost. Kompost har mange gavnlige formål, herunder forbedring og gødskning af jord. For at gå gennem en komposteringsproces kræver organisk affald det rette niveau af varme, vand og ilt. I en bunke organisk affald er der millioner af bittesmå mikrober, der forbruger affaldet og omdanner det organiske materiale til kompost. For at hævde, at et produkt er fuldt komposterbart, at skal det opfylde alle kravene i den europæiske standard EN 13432 og/eller den amerikanske standard ASTM D6400. Begge specifikationer kræver, at biologisk nedbrydelige/komposterbare produkter nedbrydes helt under komposteringsforhold inden for en bestemt tidsramme og ikke efterlader nogen skadelige rester.

Internationale standarder

Ud over den europæiske standard EN 13432 har nogle lande deres egne normer som USA Standard ASTM D6400 og den australske norm AS4736 (forskellene mellem normerne er minimale).

I dag er termerne bionedbrydning, biologisk nedbrydelige materialer, komposterbarhed osv. meget almindelige, men misbruges ofte. Derfor er de grund til misforståelser. Den europæiske standard EN 13432, “Krav til emballage, som kan genvindes ved kompostering og bionedbrydning – Prøvningsmetoder og evalueringskriterier for endelig godkendelse af emballage”, løser dette problem ved at definere de egenskaber, som et materiale skal have for at kunne defineres som “komposterbart”, nemlig at det kan genbruges ved organisk genvinding (kompostering og anaerob nedbrydning). Denne standard gælder for plastemballage og lignocellulosematerialer. Standarden udelukker plastmaterialer, der ikke anvendes som emballage, f.eks. plast, der anvendes i landbruget, eller poser til indsamling af affald, som er omfattet af standarden UNI EN 14995. Fra et teknisk synspunkt er det identisk med UNI EN 13432, men det kan dække en bredere vifte af andre applikationer end emballage. Det tekniske indhold af de to standarder er identisk, hvilket betyder, at alt plastmateriale, der er i overensstemmelse med UNI EN 13432, også i overensstemmelse med UNI EN 14995 og omvendt. Disse standarder er de vigtigste tekniske referencer for producenter af materialer, offentlige myndigheder, kompostbehandlere, certificeringsorganer og forbrugere.

Ifølge europæisk standard EN 13432 skal et komposterbart materiale have følgende egenskaber:

  • Biologisk nedbrydelighed, som bestemmes ved at måle den faktiske metaboliske omdannelse af komposterbart materiale til kuldioxid. Denne egenskab måles kvantitativt ved brug af standardtestmetoden EN 14046 (der også er offentliggjort som ISO 14855: bionedbrydelighed under kontrollerede komposteringsforhold). Godkendelsesniveauet er 90 %, som skal nås på mindre end seks måneder.
  • Dekompositionsevnen, dvs. fragmenteringen og tabet af synlighed i den endelige kompost (ingen visuel forurening). Dette måles med en komposteringstest (EN 14045). Testmaterialet nedbrydes sammen med organisk affald i tre måneder. Herefter sigtes komposten med en 2 mm sigte. Rester af testmateriale på mere end 2 mm betragtes som ikke-nedbrudte. Denne andel skal være mindre end 10 % af den oprindelige masse.
  • Ingen negative virkninger på komposteringsprocessen. Dette kontrolleres med en komposttest.
  • Lave niveauer af tungmetaller (under de foruddefinerede maksimumværdier) og ingen negative virkninger på kvaliteten af komposten (f.eks. reduktion af den agronomiske værdi og tilstedeværelsen af ​​økotoksikologiske virkninger på ​​plantevæksten). En plantevæksttest (OECD-test 208, modificeret) udføres på kompostprøver, hvor nedbrydningen af ​​testmaterialet har fundet sted. Det må ikke adskille sig fra kontrolkompost. Andre kemiske-fysiske parametre, der ikke må være forskellige fra kontrolkomposten efter nedbrydningen, er pH-værdi, saltholdighed, flygtige faste stoffer, N, P, Mg og K.
  • Alle disse krav skal være opfyldt samtidigt i et materiale, der skal defineres som komposterbart. F.eks. er et biologisk nedbrydeligt materiale ikke nødvendigvis komposterbart, fordi det også skal nedbrydes i løbet af én komposteringscyklus. På den anden side er et materiale, der nedbrydes gennem en komposteringscyklus i mikroskopiske stykker, som ikke er helt bionedbrydelige, ikke komposterbart.

Standard EN 13432 er en harmoniseret teknisk standard, hvilket betyder, at den er offentliggjort i Statstidende i Det Europæiske Fællesskab og derfor skal gennemføres i Europa af de nationale standardiseringsorganer. Derudover formodes materialer, som overholder denne standard, at være i overensstemmelse med EU-direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald.