Hvordan testede man om bioposer nedbrydes helt i naturen.

Resultatet af en 2-årig undersøgelse i USA fastslår, at bionedbrydelige alternativer til traditionel plast er med til at begrænse plastforurening.

”Better Alternatives Now” rapporten viser, at BioBag bioposer komposterer og forvinder helt i jord efter seks måneder og efter to år i vand.

Undersøgelsen ville vise, hvad der sker med en række af bioplast produkter og emballage, når de efterlades i naturen – i havet, langs med veje og i en kompostbeholder.

BioBags bioposer blev testet på fire forskellige måder. Et udvalg af bioposer blev lagt i en privat kompostbeholder i seks måneder, et andet i 12 måneder og et tredje i to år. Kompostmiljøet var en åben kompostbeholder, hvor bioposerne blev lagt i urtepotter af ler og begravet i ca. 15 cm dybde. Her fik de lov til at ligge uberørt i de forskellige tidsintervaller.

Dette var den bedste metode til at vurdere, hvordan bioposer ville ”opføre sig”, hvis de blev smidt i naturen og kom i kontakt med jord. Det skulle netop ikke være en kontrolleret komposteringsproces, som i en hjemmekompost eller et industrielt komposteringsanlæg.

Det fjerde udvalg af bioposer blev nedsænket i havet og lå der i to år. På billederne nedenfor vises tre forskellige poser, hvor kun den nederste er certificeret komposterbar og bionedbrydelig. De to øverste bliver betegnet som miljøvenlige, men som billederne viser, er der ingen af dem der er særlig miljøvenlig, da de ikke forsvinder hverken på land eller i havet. Kun den certificerede komposterbare og bionedbrydelige bioposer nedbrydes helt både på land og i havet. Så længe en biopose er certificeret komposterbar og bionedbrydelig, kan man stole på at den nedbrydes.

bioposer nedbrydes helt

Det er nu bekræftet at BioBags bioposer nedbrydes helt ned til uskadeligt organisk materiale efter seks måneder i jorden og efter to år i havet

Undersøgelsen testede også traditionelle plastposer og OXO-bionedbrydelige poser efter samme metode. Begge plasttyper blev ikke nedbrudt efter to år på land og til vands.

Bioposer består bl.a. af et komposterbart råmateriale, også kaldet Mater-Bi, som hele tiden er under forbedring og udvikling i Italien. ”The Mater-Bi biodegradable report”, som kontrolleres af det italienske institut for plast, fastslår også at BioBag bioposer hurtigt forsvinder i maritime miljøer.

Der produceres 300 mio tons plast hvert år i verden, heraf ender mere end 8 mio tons i havet pr. år. Det svarer til at en stor skraldebil tømmer en ladning plast i havet hvert minut, ifølge studier som ”World Economic Forum” har foretaget.

En vigtig del af løsningen på plast forurening er udvikling og nytænkning. Dette behandles også i ”The Better Alternatives Now” rapporten som bl.a. konkluderer:

”Fødevareproducenter og fødevareforretninger burde investere i helt bionedbrydelig og komposterbar emballage, som stadig beskytter og bevarer fødevarerne som før, men uden at de forurener når de kasseres”.

Rapporten opfordrer også til at fossilt baserede plastprodukter burde indeholde en større andel af genanvendt materiale, så de kan blive en del af den cirkulære økonomi. Rapporten fremhævede også plastens reelle udfordringer i.f.t menneskets sundhed og den generelle økonomi.

Hvis du vil læse mere om, hvordan certificerede bionedbrydelige bioposer nedbrydes helt, så klik her

certificerede komposterbare bioposer nedbrydes helt i naturen

Kilder:

”Better Alternatives Now report” for nylig udgivet i USA, læs mere her
”The New Plastics Economy – Rethinking the future of plastic”. læs mere her