Giver det mening at købe miljøvenlige komposterbare og bionedbrydelige poser i Danmark, hvis de er produceret i Kina og er blevet fragtet ca. 7000 km over verdenshavene – ofte på et containerskib? Fragt med containerskibe er nemlig en af de store syndere, når det kommer til CO2 udledning.

Hvordan skal vi agere, når vi gerne vil være miljøvenlige? Skal vi kigge isoleret på om en biopose lever op til krav om komposteringsevne og vælge den laveste pris. Eller skal vi også se på, under hvilke forhold bioposen er produceret og hvor meget energi, der er brugt på produktionen og på at fragte den til Europa?

BioBag er norsk og vi producerer i Europa

BioBag er et norsk firma, som blev grundlagt i 1959 og siden 2003 kun har koncentreret sig om produktion af miljøvenlige, komposterbare og biologisk nedbrydelige produkter. Med de mange år på bagen, har vi en stor viden om miljøvenlige plastprodukter og har et tæt samarbejde med leverandørerne af de råvarer, som bruges til produktion af bioplast. Læs mere om Biobag her.

Vi har produktion i Europa – fortrinsvis i Estland og Belgien og leverer i hele Europa. Vi holder fast i en europæisk produktion med europæiske råvarer, da det giver mening at producere i nærheden af vores kunder. Da vores produkter er komposterbare har de en begrænset levetid. Den levetid skal komme vores kunder til gode og ikke bruges på lang transport fra Østen.

BioBag søger for ordentlige arbejdsforhold for medarbejderne, og vi har fokus på, at vores produktion er så miljøvenlig, som muligt og overholder alle EU-standarder for CO2 udledning.

Vi er tæt på vores produktion og vores kunder, hvilket betyder at vi er fleksible og kan produktudvikle i tæt samarbejde med vores kunder. Vi udvikler og optimerer løbende vores produkter og produktionsgang. Hvis der er restaffald, sørger vi for at kunne genanvende det i andre produkter.

Alle BioBags poser er certificerede efter europæiske standarder. For en almindelig forbruger er det ikke altid helt nemt at vurdere, om de produkter, som bliver kaldt grønne og bionedbrydelige reelt er det. Med vores certificeringer og standarder kan du roligt regne med, at vores produkter er grundigt testede og lever op til alle Europæiske og danske krav.  Læs mere om certificeringer her.

Så ja, vi synes at geografi, arbejdsforhold og kontrol spiller en rolle, når man skal vurdere et produkts bæredygtighed.

Heldigvis kan vi se, at nogle offentlige udbud på komposterbare og bionedbrydelige bioposer nu stiller betingelsen, at produkterne skal være produceret i Europa. Det må være tegn på, at vi ikke er helt alene med vores holdning.